Barnevognskæde med ugler

Categories Hæklerier

orange:brun ugle barnevognskæde

Regnvejrsdagen i går blev brugt på at få gjort mit seneste projekt helt færdigt. Det er simpelthen hyggeligt at sidde inde med en god kop the, Tim Christensens stemme strømmende ud af højtalerne og noget garn og en hæklenål i hænderne 🙂 

Der findes så mange forskellige barnevognskæder og mange af dem er af den hæklede slags. Jeg har længe gået og tænkt på at skulle prøve kræfter med en barnevognskæde og har fundet inspiration hist og pist – man kan nemlig ikke gå en tur ned af strøget her i Aarhus uden at komme forbi en barnevogn og rigtig mange af dem har en hæklet barnevognskæde hængende 🙂

Jeg fandt en opskrift på hæklede ugler på drops’ hjemmeside. Jeg faldt for uglerne med det samme – jeg synes de er vildt fine. Så dem har jeg valgt at bruge til barnevognskæden. Du kan se opskriften her 🙂

Uglerne er også et perfekt formål til at få brugt nogle af sine garn rester 🙂


Derudover har jeg brugt lædersnor og træperler fra Tiger, samt krokodilleklips. Jeg har hæklet små “bånd” som uglerne hænger fast på snoren i. Jeg har hæklet dem med 3 lm pr. rækker og 8 rækker i alt. Så har jeg lagt dem dobbelt og syet dem fast bag på uglerne så de danner en lille lykke, hvor snoren kan trækkes igennem 🙂 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *