Den anden dag kom denne måneds Boligliv ind af døren og jeg blev meget glad da jeg opdagede, at Arne og Carlos’ opskrift på et hæklet tæppe var med i bladet.. Opskriften kan ellers findes i deres egen bog Håndarbejde i haven.. Tæppet består af små lapper og der går ikke ret meget garn til hver lap, så det er et genialt projekt til at få brugt nogle af sine garnrester 🙂
Jeg er gået i gang med de første lapper til tæppet. Selvom jeg bedst kan lide at få gjort diverse projekter færdige i en fart, har dette tæppe ingen deadline. 🙂 Tæppet skal nemlig hækles af diverse garnrester i diverse farver – så tæppet må blive færdigt efterhånden som jeg har rester til det. Gad vide hvor længe det kommer til at tage ?? 🙂