Lidt om maraton hækling og en celebrity slange..

Categories DIY, Hæklerier

slangesengerand1

Mit seneste hækleprojekt har ærlig talt føltes som lidt af et marathon at komme igennem (ikke at jeg nogensinde har løbet et maraton, men forestiller mig selvfølgelig, at det er helt ulideligt).

Jeg har hæklet en slange – en HALVANDEN meter lang slange/sengerand. Slangen er lavet på bestilling og jeg sagde glad ja da jeg blev spurgt om det var muligt. Halvvejs igennem sad jeg så der og kunne ikke helt komme i tanke om, hvorfor det nu lige var jeg havde syntes det var en god idé 😉

Men jeg ved det jo egentlig godt – jeg bliver beæret og glad når nogle ville bestille hæklerier hos mig. Jeg synes det er fantastisk, at noget jeg kan lave, kan skabe glæde hos andre.

Og en sjov historie om lige netop den her slange er, at den faktisk er lidt af en celebrity 😉 I hvert fald er modtageren i den anden ende den altid smukke Christiane Schaumburg-Müller, som har fået den i barselsgave til hendes lille søn, som lige er kommet til verden. Ikke at jeg selv har så fine kontakter, men jeg kender en som kender en, som kender… og sådan endte den bestilling altså hos mig.

Slangen er min egen opskrift og den bliver snart at finde her på siden 🙂

slangesengerand2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *