Sovedukken Silas..

Categories Hæklerier

DSC_0008

Endnu før jeg kendte kønnet på vores lille baby i maven hæklede jeg denne dukke. Opskriften er fra bogen Hæklede dukker af Maja Hansen.

Jeg kan godt lide designet i alt sin enkelthed og så elsker jeg de lidt skæve proportioner – de korte ben og arme og den lange krop og nathue. Jeg synes det giver dukken et rigtig sødt udtryk. Længe har dukken ligget i min kurv med ufærdige og igangværende hækleprojekter – jeg har nemlig ikke lige fået taget mig sammen til at få syet øjne på den stakkels dukke. Det er sker så tit for mig og det er egentlig ret åndssvagt; når jeg er næsten i mål med et projekt lægger jeg det fra mig og går i gang med noget nyt. Altså hvor lang tid har det lige taget at sy øjne på den her dukke? Det drejer sig jo om minutter så jeg aner virkelig ikke, hvorfor jeg til tider har så svært ved at få taget mig sammen til at ordne de sidste detaljer. 😉

Men om ikke andet så er det da endelig blevet gjort og dukken kan nu komme ind og ligge sammen med resten af lillefisens hjemmehæklede legetøj og vente på han melder sin ankomst. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi efterhånden glæder os rigtig, rigtig meget til juli. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *