Læderbold med hæklet kant – en gammel kending

  Jeg har på det seneste været i gang med at hækle bolde. En gammel kending som min mor kan fortælle om, at hun lavede  i håndarbejdstimerne i skolen. Boldene består af 12 læder femkanter, som så hækles sammen. Kontrasten mellem læderet og garnet giver den fineste symfoni; det lidt rå læder med det bløde garn. Jeg er ærlig talt vild med udtrykket! Det er sjovt hvordan nogle opskrifter, teknikker osv. aldrig går af mode – eller måske forsvinder for en stund for så senere…Forsæt med at læse “Læderbold med hæklet kant – en gammel kending”

Navne ranke DIY..

Jeg har i dag hæklet denne lille navneranke. Opskriften har jeg skrevet ned og den ligger nu tilgængeligt her på bloggen under gratis opskrifter. Med opskrifter følger selvfølgelig diagram over alle bogstaver, så ranken kan laves med lige præcis det navn du ønsker. 🙂 Jeg har en kær kollega som for nyligt har født en lille dreng – Nor skal han hedde og derfor denne ranke. Da min egen lille fyr, som endnu svømmer rundt inde i maven, allerede er tæt på at drukne i…Forsæt med at læse “Navne ranke DIY..”

Vimpelranke med harer

Jeg hæklede i påsken denne søde vimpelranke. Egentlig var den tiltænkt som påskepynt, men som min mor påpegede kunne den bestemt også være rigtig sød på et børneværelse. Skulle den hænge på et børneværelse kunne man jo overveje om vimplerne skulle have en mindre påske agtig farve 😉   Opskriften ligger nu til salg her på siden.

Bamse nusseklud :)

Jeg har lavet en ny opskrift – denne gang på en nusseklud.. Nussekluden skal holde min lille søn med selskab i vuggen når han kommer til verden. 🙂 Nussekluden består af en stor bedstemorfirkant og et lille nuttet bamsehoved. 🙂 Nussekluden er til salg her på siden, hvis du har lyst til at lave din egen.  Jeg har hæklet min i bomuldsgarn fra Søstrene grene, men er man mere til uld kan man også sagtens det.

Ny dragt til Eva :)

Jeg har hæklet en ny dragt til min Eva Solo karaffel. Opskriften har jeg skrevet ned og den er nu lagt ind under gratis opskrifter på bloggen. Så kan du selv prøve kræfter med den, hvis det skulle have interesse. 🙂 Nu kan karaflen styles så den passer til ethvert bord  – den kan laves i en påske variant, en julet udgave, en sommerlig udgave til varme dage på altanen eller lige præcis den udgave du kunne tænke dig. Selv synes jeg denne udgave er…Forsæt med at læse “Ny dragt til Eva :)”

Vaskeklude :) DIY

Jeg har for længe siden hæklet disse vaskeklude og nu har jeg fået skrevet opskriften ind og lagt den ind som pdf til gratis download her på bloggen.. 🙂 Vaskekluden kan om man vil også sagtens bruges som kaffeservietter eller små karklude. Jeg er i øvrigt i gang med at hækle karklude i perlemønster. Den første er færdig og nummer 2 er under udarbejdelse. Glæder mig til at dele dem med jer. Opskriften er enkel og den vil jeg selvfølgelig også dele med jer.  Disse…Forsæt med at læse “Vaskeklude 🙂 DIY”

Fisk til ophæng :)

Jeg har som nævnt været i gang med forskellige hæklede ophæng til aktivitetsstativet min lille dreng skal ligge og hygge sig under når han engang kommer til verden. Indtil videre er der blevet hæklet en stjerne, en humlebi og nu har en fisk også tilsluttet sig “ophængs familien” 🙂 Ligesom de to andre opskrifter ligger fisken nu også under gratis opskrifter, hvis nogle af jer derude skulle have lyst til at hækle den. 🙂 Ha’ en rigtig dejlig weekend!  

Humlebi til ophæng

Som nævnt i sidste indlæg her på bloggen er jeg i gang med små hæklede figurer som alle skal bruges som ophæng på eksempelvis et aktivitetsstativ. Jeg har hæklet en stjerne og en humlebi og pt. er en fisk under udarbejdelse også. 🙂 Stjernen og humlebien ligger begge under gratis opskrifter her på bloggen og kan hentes som pdf. Jeg er ret vild med humlebien – det er blevet en lille buttet udgave og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg synes den ser så…Forsæt med at læse “Humlebi til ophæng”

Stjerne til ophæng

Jeg har lavet en opskrift på en lille stjerne. Stjernen her er beregnet til ophæng – enten på et aktivitetsstativ, på autostolen eller andet steds hvor et lille menneske skal underholdes og stimuleres. Med hjemmehæklede figurer til aktivitetsstativet har du mulighed for virkelig at personliggøre dit barns legetøj, der udover er figurerne projekter der alle kan bidrage til at få ryddet lidt ud i garnresterne. 🙂 Jeg har hæklet denne stjerne og også en humlebi til samme formål. Stjernen er nem at hækle og består…Forsæt med at læse “Stjerne til ophæng”

Kugledukken Kirsten..

Jeg har hæklet denne dukke efter egen opskrift. Heldigvis huskede jeg at skrive ned hvad jeg gjorde, så opskriften er nu til salg her på bloggen. Dukken er hæklet i barselsgave til en af mine studieveninders dejlige, lille datter. Armene og benene er med de små kugler nemme at holde i for selv en lille, fin babyhånd. Designet er enkelt og dukken kan laves i et hav af farvekombinationer, så den kan få lige præcis det udtryk man ønsker.